+45 21 60 80 33 info@mallorcahojskole.dk

Program uge 39

Mallorcas køkken, vin og vandring:
24. september – 1. oktober 2018

På dette kursus vil du opleve Mallorcas madkultur og det spanske køkken, og du vil lære at lave nogle af retterne sammen med tv-kokken Anne Hjernøe, der bl.a. har lavet en programrække om det spanske køkken. Anne vil stå for madskolen sammen med vores lokale kokke Javier Elias og hans mor Maria. Men vi skal også ud og vandre, og den del tager forstander Anna Katrin Nørgaard sig af. Sammen med hende skal vi ud og gå 3 smukke og varierede dagsmarcher i forskellige områder. 

Anne Hjernøe har rejst meget i Spanien – særligt Andalusien, hvor hun producerede serien ” Mit spanske køkken” til DR. Hun har også lavet flere kogebøger – bl.a. en om tapas. De to dage Anne underviser os i ” sit spanske køkken” skal vi både lave retter til frokost og aftensmad. Anne vil tage udgangspunkt  i det spanske køkken med med et islæt af noget nordisk, så der også bliver noget til dem, der ikke er så begejstrede for tunge sammenkogte kødretter. Om aftenen vil Anne Hjernøe holde et foredrag om bl.a. sine mange tv-produktioner og rejser med sin faste makker journalisten Anders Agger. Senest har de to lavet serien ” Anne og Anders i Brexitland” der netop er sendt på DR. Vores faste kok på højskolen, Javier Elias, er uddannet på en Michelin-restaurant. Han og hans mor Maria vil hjælpe til med madskolen, men det er Anne, der er vores underviser på madskolen. Javier er også sommelier, og kan derfor fortælle om Mallorcas voksende vinproduktion samtidig med, at vi smager de forskellige vine fra øens to store vindistrikter. 


“Mallorcas køkken, vin og vandring” byder også på tre gode vandreture af forskellige længder. De vil typisk vare 6-8 timer. Vi skal bl.a. ud på vandreruten, rute 221 eller “De tørre stens rute”. En af dagene skal vi gå fra højskolen og op til den rustikke og berømte restaurant Es Verges, som ligger i 700 meters højde. Her kan du møde restaurantens 83-årige kok, som byder på Es Verges’ hofret gennem de sidste 45 år, langtidsbagte lammeskuldre, der er så mørt, at det smelter på tungen.

Du skal være i almindelig god form – for det går op og ned, og ofte er underlaget ujævnt, da vi jo går på naturstier i bjergområde. Hvis du er usikker på om du kan klare det, er du altid velkommen til at ringe for at høre nærmere. Det er en god ide med et par gode vandrestøvler, men ikke et must. Et par gode støttende kondisko kan også bruges.

Herunder kan du se programmet for ugen.

PROGRAM

Mandag den 24. september:

  • Afrejse med direkte fly, Primera, fra Københavns Lufthavn kl 15.30.
  •  Aftensmad
  • Introduktion til ugen
  • Indkvartering

Tirsdag den 25 september

  • Morgenmad
  • Velkommen til Mallorca Højskole
  • Foredrag om stedets historie og rundtur på området
  • Introduktion til Pa amb oil – det mallorcinske svar på vores smørrebrød
  • Frokost
  • Siesta
  • kortere vandretur i området
  • Introduktion til det mallorcinske køkken
  • Aftensmad
  • Hyggeaften med sang og hvem er hvem

 

Onsdag den 26. september: Madskole med Anne Hjernøe, Javier Elias og Maria Puigr

  • Morgengymnastik
  • Morgenmad
  • Samling og oplæg med Anne Hjernøe om det spanske køkken
  • Madskole 1 – vi tilbereder frokosten i grupper med vores undervisere
  • frokost
  • Siesta
  • Oplæg om aftensmaden
  • Madskole 2: Vi tilbereder aftensmaden i grupper med vores undervisere
  • Kulturaften med sang og foredrag: Om Mallorcas udvikling v. forstander Anna Katrin Nørgaard

 

Torsdag 27. september: Vandring 1

  • Opvarmning/morgengymnastik
  • Morgenmad
  • Foredrag om at vandre og vandring på Mallorca
  • Vi laver madpakker
  • På vores første vandretur går vi fra vores højskole til et refugie, Tosalls Verds, der ligger på rute 221. Vi kommer op i ca. 500 meters højde. Her spiser vi vores madpakker. Selve vandringen varer 4 timer alt i alt og er ikke svær. En god start-tur!
  • Evt. siesta
  • Vinsmagning på fincaen med foredrag om Mallorcas voksende vinproduktion v. Javier Elias
  • Aftensmad på højskolen
  • Kulturaften med sang og foredrag: Anne Hjernøe fortæller om sin store tv-produktion

 

Fredag den 28. september: Madskole med Anne Hjernøe, Javier Elias og Maria Puigro

  • Morgengymnastik
  • Morgenmad
  • Oplæg om dagens mad og traditionerne bag v. Anne Hjernøe
  • Madskole 3 – vi tilbereder frokosten i grupper med vores undervisere
  • Frokost
  • Siesta
  • Oplæg om aftensmaden
  • Madskole 4 – vi tilbereder aftensmaden i grupper med vores undervisere
  • Kulturaften med sang og foredrag: Om Jørn Utzon og hans huse på Mallorca v. Anna Katrin Nørgaard

Lørdag den 29. september: Vandring 2

  • Vi vandrer fra højskolen og i ca. 5 timer for at komme op til den meget rustikke og berømte restaurant Es Verges, der ligger i ca. 700 meter højde. Her serverer lillemor på 83 år langtidsbagte lammeskuldre, så englene synger. Den ret har været hofretten de sidste 45 år på Es Verges! De der har lyst, kan vandre videre en time op til Alaró slotsruin. Når vi kommer ned fra bjerget, bliver vi hentet og kørt til højskolen. En tur på 6-7 timers vandring.
  • Aftensmad på højskolen

IMG_3910 IMG_5456

Søndag den 30. september: Vandring 3

  • Vi skal ud at gå en meget smuk tur på østkysten af øen i bjergene.Vi starter i den hyggelige Deia og slutter i Sollér. Vi spiser vores madpakker undervejs. Vandreturen varer ca. 4,5 timer
  • På egen hånd i Sollér – et must er at prøve deres mandel is eller citrus is
  • Afslutningsmiddag på højskolen med mallorcinske danse

Mandag den 1. oktober

  • Afrejse fra højskolen. På egen hånd 3-4 timer i Palma inden afgang mod Danmark kl 16:45. Vi passer på bagagen imens, men I sørger selv for at komme fra Palma og ud til lufthavnen, hvor vi vil være med bagagen fra kl. 14:30 ved Norwegians check in område.