+45 21 60 80 33 info@mallorcahojskole.dk

Mallorca set indefra

23.9 - 30.9 2019

I uge 39 har vi to kurser på Mallorca Højskole på samme tid. Nogle er på skrivekursus ( se programbeskrivelse under ”Kickstart din indre forfatter”), mens andre er på det populære kursus “Mallorca set indefra“. Fælles for alle kursister er måltiderne, morgensamlinger og kulturaftener.

På “Mallorca set indefra” oplever du øen på en autentisk og anderledes måde, hvor du kommer helt tæt på de lokale, både danskere der har boet længe på øen og mallorcinerne. Vi er langt væk fra masseturismen og søger bevidst oplevelser, du ikke kan læse om i en guidebog. Vores spanske kok, Javier, har en god ven, der laver vin. Det er et mindre sted ved byen Petra, hvor der normalt ikke er vinsmagninger. Men vi har fået love til at komme indenfor og opleve en af de mange små økologiske vingårde, der skyder op rundt om på Mallorca i disse år drevet af vinentusiaster fulde af ideer og gå på mod. Høsten er ved at være i hus, så der er travlt på gården. Måske får vi lov at give et nap med?

Et af de absolutte højdepunkter på kurserne i 2018 har været besøget hos danske Helle Alexandersen i hendes skønne hjem smukt hævet over Port de Sóller – bugten. Derfor er vi utrolig glade for, at Helle har sagt ja til at lukke os ind i sit hjem igen, hvorfra hun fortæller om sit Mallorca-eventyr. Også frokosten på Helles restaurant Luna 36 i Sóller får topkarakterer af vores kursister, så det har vi selvfølgelig stadig på programmet.

En helt ny foredragsholder på Mallorca Højskole er journalist og højskolelærer Gertrud Højlund. Hun vil både holde foredrag om den vanskelige kærlighed før og nu, og om sin karriere i mediebranchen, hvor hun lige nu arbejder som vært på TV2 News. Og apropos vært,  så vil Gertrud Højlund også give den som sangvært en aften, hvor vi synger en masse fra Højskolesangbogen. Det har Gertrud været mange gange før rundt om i landet og på Vartov i København til det årlige marathonsang fra Højskolesangbogen.

 Vi håber, at vi får lov til at besøge Jørn Utzons hus Can Lis, et helt fantastiske hus, som Jørn Utzon tegnede og boede i med sin familie. Der er endnu ikke helt på plads, men alle de andre gange, er det lykkedes, så mon ikke også, det lykkes denne gang? Og så skal vi selvfølgelig ud af vandre, da vi bor 60 minutters gang fra den store vandresti 221, vi skal konkurrerer i den store tapasdyst og høre foredrag, lave gymnastik og være sammen i et vaskeægte højskolefælleskab med kalorier til både krop og sjæl!

 

 

Mandag d. 23.9

  • Afrejse fra Københavns Lufthavn (mulighed for tilslutning fra Jylland – se mere under “fly”)
  • Afslapning grundet tidlig rejse
  • Mulighed for at smøre sin egen sandwich
  • Velkommen til Mallorca Højskole v. højskoleforstander Anna Katrin Nørgaard
  • Rundtur på området 
  • Aftensmad på højskolen
  • Hygge og sangaften  + hvem er hvem?

Tirsdag d. 24.9

  • Morgengymnastik
  • Morgenmad og samling
  • Foredrag: “Fra grisefester til cool ferieø” –  om Mallorcas udvikling. v. Anna Katrin Nørgaard
  • Kaffepause
  • Foredrag: “Det mallorcinske køkken” v. Anna Katrin 
  • Frokost på finca – pa amb oil, det mallorcinske svar på vores smørrebrød
  • Siesta
  • Aftensmad på højskolen
  • Foredrag: “Fra fortidens slyngekastere, maurere og pirater til nutidens Mallorca” v. John Stoltenberg, der har boet på øen i 38 år

Onsdag d. 25.9

  • Morgenmad på Son Pelai
  • På tur til Sineu, der ligger midt på øen,  hvor vi skal møde ægteparret Biel og Antonia, der har levet så længe, at de har oplevet Den Spanske Borgerkrig og Franco-styret
  • På det store onsdagsmarkedet i Sineu
  • Frokost på restaurant i Sineu
  • Aftensmad
  • Kulturaften med forfatter-holdet. Foredrag: Krimi og musik med Kim Juul, den anden del af forstanderparret, der også er forfatter og har udgivet 4 romaner. Han vil fortælle om bøgerne, om at springe ud som forfatter midt i livet, og så vil Kim spille nogle sange fra bøgernes musikalske univers

Torsdag d. 26.9

  • Morgenmad og samling
  • Besøg hos dansk restauratør og kok Helle Alexandersen i hendes skønne hjem i Port de Sóller. Vi sidder på terrassen og kigger ud over bugten, mens Helle fortæller om sit Mallorca eventyr – og om at være erhvervsdrivende på øen
  • Frokost i Helles restaurant, Luna 36, i Sóller
  • På egen hånd i hyggelige Sóller
  • Aftensmad på højskolen
  • Kulturaften: Kald det kærlighed – en kærlig aften i selskab med højskolelærer og tv-vært Gertrud Højlund

Fredag d. 27.9

  • Morgengymnastik
  • Morgenmad med morgensang og fortællinger om sangene med Gertrud Højlund, som sangvært
  • Vandretur i de nærliggende Tramuntana-bjerge. Vi går op til refugiet Tosalls Verds, hvor vi spiser vores madpakker
  • Siesta
  • Frokost
  • Siesta
  • Den store tapasdyst – vi konkurrere i at lave de flotteste og mest velsmagende pinchos
  • Aftensmad
  • Foredrag med Gertrud Højlund om hendes mediekarriere og jobbet som studievært på TV2 News

Lørdag d. 28.9

  • Morgengymnastik
  • Morgenmad og samling
  • Fridag med flere muligheder: Man kan blive kørt til den nærliggende station i vores by Lloseta med mulighed for at tage en dag i Palma. Man kan også låne højskolens cykler og udforske vores turforslag, man kan tage en vandretur i området eller man kan slappe af og nyde det lune vejr ved poolen
  • Aftensmad for alle 
  • Foredrag: Jørn Utzons liv, karriere og huse på Mallorca v. Kim Juul

Søndag d. 29.9

  • Morgengymnastik
  • Oplæg om Mallorcas voksende vinproduktion
  • Vinproduktion i Petra – vi møder en eller to af de helt nye vinbønder
  • Frokost i vinmarkerne
  • Vi håber på et besøg i Jørn Utzons hus Can Lis, der ligger på den østlige side af øen ved Porto Pedro. Det er endnu ikke helt på plads, men vi plejer at få lov til at komme ind af de pågældende, der låner huset. Så snart vi ved, hvem det bliver, spørger vi dem.
  • Afslutningsfest sammen med skriveholdet med sang og hygge og mallorcinske danse

Mandag d. 30.9

  • Morgenmad
  • Afrejse fra højskolen – bus til Palma Lufthavn

 

 

 

Gertrud Højlund

Journalist, tv-vært og højskolemenneske Gertrud Højlund vil holde foredrag om den kærlighed, der kan gøre et helt liv. Ved sit nærvær eller sit fravær præger den alle mennesker, men hvad forstår vi egentlig ved den? I foredraget trækker hun både på troens og filosofiens tankegods, men også på de overvejelser hun selv har gjort sig i livtaget med den altafgørende og alligevel svært begribelige kærlighed. Og i en helt anden boldgade vil hun også fortælle om arbejdet på Danmarks eneste nyheds-tvkanal TV 2 News. Hvem bestemmer, hvad der kommer i fjernsynet, og hvordan forbereder man sig som vært på at kunne dække hvad end der måtte ske i løbet af en vagt. Gertrud Højlund vil også holde en sangaften med alle de højskolesange, hun har mest lyst til at dele med kursisterne. Gertrud er datter af højskoleforstander, debattør og forfatter Niels Højlund.

 

Bemærk: Vi flyver tidligt om morgenen, både på afrejse og hjemrejse. Derfor har vi nogle tillægsmuligheder:

  • Der er mulighed for tilslutningsfly fra Aalborg til København d. 22.9 med overnatning på hotel i København, nær lufthavnen. Prisen for dette er 400 DKK ekstra.
  • Der er også mulighed for tilslutningsfly fra Billund til København d. 22.9 med overnatning på hotel i København, nær lufthavnen. Prisen for dette varierer efter dagens pris.
  • Overnatning på hotel i København, nær lufthavnen d. 22.9 er også muligt for alle andre, der kommer langvejs fra (Jylland og Fyn). Prisen for dette er 400 DKK ekstra.
  • Tilslutningsfly på hjemrejsen er naturligvis også en mulighed. En mindre ekstra betaling for dette kan forekomme, alt afhængigt af flypriserne.

Vi tager forbehold for ændringer.

 

Praktisk info

Ledige pladser


Tilmeld dig

Periode: 23.9 – 30.9 2019

Priser fra:

Son Pelai – 11.800 DKK (ved delt dobbeltværelse med delebad)

Tillæg for eneværelse Son Pelai fra:
1.000 – 2.500 DKK

Finca – 12.800 DKK (ved delt dobbeltværelse med eget bad)

Tillæg for eneværelse finca fra:
2.000 – 2.500 DKK

Priserne er alt inklusiv – også drikkevarer til måltiderne. Det eneste man selv betaler, er fridagen, hvis den afholdes udenfor højskolen.

Fornalutx
12°
12°
tir
13°
ons
13°
tor
19°
fre