+45 21 60 80 33 info@mallorcahojskole.dk

Tilmelding

Højskoleophold i udlandet

På Mallorca Højskole tilbyder vi pakkerejser med alt inklusiv:

Flybilletter tur/retur København-Palma de Mallorca*, 8 dages rejse med 7 overnatninger på højskolen. Derudover er der fuld forplejning og drikkevarer til alle måltiderne på højskolen. Busudflugter, entréer og foredrag er inkluderet i prisen.
På samtlige kurser er der indlagt en fridag. Vælger du at bruge den udenfor højskolen, er udgifterne i denne forbindelse for egen regning. 
Kursuspriserne varierer en smule alt efter hvilket kursus du vælger, så klik dig ind på dine favoritkurser og se mere.

Priser dækker ikke afbestillingsforsikring / rejseforsikring. Det skal du huske at bestille i forbindelse med tilmeldingen, hvis ikke du har en i forvejen.

*Fly
Vi flyver oftest meget tidligt om morgenen fra Københavns Lufthavn, men tilbyder følgende, til de som rejser fra Fyn og Jylland:

  • Tilslutningsfly fra Aalborg til København dagen forinden med overnatning på hotel i København, nær lufthavn. Ekstra pris 400 DKK.
  • Tilslutningsfly fra Billund til København dagen forinden med overnatning på hotel i København, nær lufthavn. Ekstra pris varierer efter dagens pris.
  • Overnatning dagen forinden på hotel i København, nær lufthavn. Ekstra pris 400 DKK.
  • På hjemrejsen vil der selvfølgelig også være mulighed for tilslutningsfly. En mindre ekstra betaling for dette kan forekomme alt afhængigt af flypriserne.

Tilmelding
Tilmelding er bindende, og depositum tilbagebetales ikke i tilfælde af afbud. 

Rejsedokumenter og billetter fremsendes elektronisk senest 10 dage før afrejse.

Betaling
Når du tilmelder dig, vil du modtage en bekræftelse. Derefter sender vi et kontonummer til indbetaling af depositum. Depositum på 3000 kr. pr. person betales indenfor 8 dage. Restbeløbet for selve kurset betales senest ca 75 dage før kursets start.

Afbestilling
Det er muligt at tegne en afbestillingsforsikring. Den koster 6% af rejsens pris. Hvis du ønsker en afbestillingsforsikring, skal den altid bestilles i forbindelse med din tilmelding. Undersøg altid selv dækningen på den forsikring, du tegner.
Ved afbud, refundering af udgifter mm. henviser vi til Unitas’ generelle rejseregler, som vi i øvrigt også opfordrer dig til at læse. Se mere på: unitasrejser.dk

Ved sygdom
Husk dit blå sygesikringsbevis der dækker i Spanien, men vi anbefaler at du tegner en rejseforsikring, der dækker bl.a. hjemtransport.

Deltagerantal
Max. 26 – vi gennemfører opholdet ved min. 20 tilmeldte, ellers aflyses senest 31 dage før kursusstart, og det indbetalte beløb tilbagebetales.

Teknisk Rejsearrangør
Unitas Rejser CVR.: 26543886  Medlem af rejsegarantifonden med nummer 128.

Al henvendelse i forbindelse med rejsen skal ske til Mallorca Højskole på: info@mallorcahojskole.dk eller på: 21608033

Tilmelding

Tip en ven